Information vedrørendeadgangen til styrketræningscentret:
Efter igennem en periode at have oplevet flere og gentagne tilfælde af hærværk og misbrug af centret og dets udstyr, besluttede Juelsminde Shotokan karate i sommeren 2004 at begrænse adgangen til styrketræningskælderen til kun medlemmer ved at sætte lås på døren.
Der havde desuden været store problemer med brugere som ikke har villet betale kontingent, og personer som anvendte centret som ”varmestue”…
Dette var en situation som var uacceptabel, og som ikke hænger sammen med den karate ånd og disciplin som ellers har kendetegnet adfærden hos klubbens medlemmer.
Bestyrelsen vedtog derfor enstemmigt at ændre reglerne for adgang til brug af klubbens styrketræningscenter.
Målet var at stoppe misbruget, samt at sikre at der kun er adgang for medlemmer som har retmæssig adgang (betalende medlemmer) Fra starten af oktober 2004 blev der permanent aflåst for adgang til centret. Det betyder at der kun vil være adgang for personer som har en nøgle til centret.
For at erhverve en nøgle, skal man dels have betalt sit kontingent, og dels betale et depositum på kr. 250.-
Hvordan får man en nøgle?
Klubben råder over et begrænset antal nøgler, som man ansøger/anmoder skriftligt om. (se vedlagte blanket). Når kassereren modtager anmodningen sender han (forudsat der er en ”ledig” nøgle), et girokort til ansøgeren, som skal betales. Efter at kassereren har sikret at depositum er modtaget, fremsendes nøglen anbefalet til dig.
Samtidigt med at du anmoder om nøglen, skriver du under på at du accepterer at du skal overholde de regler der gælder for tildeling af nøgle.
Hvis du stopper med at indbetale kontingent, skal nøglen returneres (og du får naturligvis dit depositum retur). Proceduren er at du (anbefalet) sender din nøgle til kasseren, som herefter sender check med dit depositum til dig.
Hvis du kun holder en kortere pause (f.eks pga. sygdom), kan der undtagelsesvist laves særaftale om at du får lov at beholde nøglen. Dette er dog kun muligt i helt specielle tilfælde – som udgangspunkt afleveres nøglen når man ikke længere har betalt sin kontingent.
HVIS en nøgleindehaver misligholder reglerne for tildeling af nøgle (f.eks ved at personen enten selv benytter centret uden at have betalt kontingent, eller hvis personen udlåner nøglen, eller medbringer venner som ikke har betalt), vil nøglen øjeblikkeligt blive inddraget, og personen/personerne vil blive bortvist.
Bestyrelsen i JSK september 2004
Juelsminde Shotokan Karate Do-Kai – www.juelsmindekarate.dk
Regler for tildeling af nøgle til JSK `s styrketræningscenter (denne del af ansøgningen opbevares af ansøgeren, mens forsiden fremsendes)
- Nøgler tildeles efter den beskrevne procedure for anmodning om nøgler.
- Nøglen er personlig, og må ikke udlånes eller overdrages til andre (den må hverken udlånes, byttes, ”sælges” eller lignende..)
- Nøglen skal opbevares ansvarligt og forsvarligt. Dette er indehaverens ansvar.Hvis en nøgle bortkommer, eller bliver stjålet, vil der ikke blive tilbagebetalt Depositum, ligesom det ikke er givet at personen igen tildeles nøgle.
- Adgang til styrketræningscentret kræver foruden nøgle at du har betalt kontingent, dvs. at du fortsat skal medbringe kvittering for indbetalt kontingent, som du til enhver tid skal kunne fremvise på forlangende.
- Hvis du følges med andre til centret, eller hvis du ”låser op for” andre mens du træner, er det dig som bliver holdt ansvarlig for at sikre at de pågældende har ret til at bruge centret (at de medbringer kvittering/medlemskort med dokumentation for betalt kontingent)
- Alle yderdøre til centret skal permanent holdes lukkede/låste – også mens du træner – herved sikrer vi at uønskede personer bare kan ”vade ind” – dette betyder også at alle spontane henvendelser til centret kan ignoreres – folk som ønsker at anmode om medlemskab må kontakte kassereren eller karate-instruktørene, og dette kan ske umiddelbart i forbindelse med karatetræningen i BKI-centrets gymnastiksal, eller telefonisk eller pr. e-mail.
- INGEN må medbringe personer som ikke har medlemskab af klubben (voksne medlemmers mindreårige børn er dog en undtagelse).
- INGEN må lave aftaler om ”prøvetimer” eller ”besøg” uden at dette på forhold er aftalt med en af karate-instruktørene.
- Hvis du stopper med at indbetale kontingent, har du pligt til at fremsende din nøgle (anbefalet) indenfor 2 uger, og vil efterfølgende modtage dit depositum retur. Modtager kassereren nøglen senere, har klubben ret til fradrag af depositummet, svarende til antallet af påbegyndte måneder.
- Mislighold af ovenstående regler og aftaler medfører inddragelse af nøgle, uden ret til tilbagebetaling af depositum.
Bestyrelsen JSK 2004.
Juelsminde Shotokan Karate Do-Kai – www.juelsmindekarate.dk – Tlf.: 2121 9309 – Giro: 7861184
—
Anmodning om tildeling af nøgle til JSK`sstyrketræningscenter.
Kontakt Henrik Herum på 21219309 eller mail hh@juelsmindekarate.dk